Det er endelig blevet den tid på året, hvor vi kan begynde at fornemme, at foråret er på vej. Jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert fald glædet mig. Vi kan mærke, hvordan naturen så småt begynder at vågne. Egentlig har naturen været vågen hele tiden – det bliver blot tydeligere for os i denne tid.
I naturen er det let at få øje på den livskraft eller livsenergi, der sørger for al fremdrift og opdrift. Naturen bekymrer sig ikke om hvad, hvor, hvornår eller hvordan. Den spekulerer ikke på, hvilken farve eller form en blomst eller et blad skal have, hvordan et frø kommer i jorden, eller hvornår det skal spire.
Som mennesker er vi en del af naturen, og derfor kan vi spejle os i den. Den samme livsenergi, som sørger for naturen, sørger også for os. Når det gælder det fysiske, har vi let ved at få øje på det. Vi kan se, at sår heler, og mærke vores hjerte slå. Men når det kommer til vores sind, har vi uskyldigt lært at tro, at det er op til os selv at tænke os frem til løsninger eller skabe glæde. Vi bekymrer os, analyserer og vender tingene fra alle vinkler – særligt vores egne og andres – i et oprigtigt forsøg på at lykkes med livet. Alt sammen i den tro, at livet skal se ud og udfolde sig på en bestemt måde. Vores måde.
Dette står i kontrast til naturen, som lader sig guide.
Du er også guidet.
Måske har du oplevet, at gode idéer pludselig opstår? Eller øjeblikke hvor du uden tvivl ved, hvad du skal gøre? Måske har du mærket – bare for en stund – en dyb ro, glæde eller samhørighed med livet og andre mennesker. Det er livsenergi i bevægelse.
Har du lagt mærke til, hvad der sker, når du efter mange timers forsøg giver op på at løse et problem – eller når du et øjeblik løfter blikket og ser ud mod horisonten? Netop dér begynder du at flyde med livets strøm i stedet for at kæmpe imod den. Der bliver mere stille indeni. Du får mindre på sinde. Tilliden vender tilbage, og kroppen slipper spændingen.
At lade sig guide – at flyde med strømmen – betyder blot, at du lytter til og handler ud fra din sunde fornuft eller indre visdom. Du kan godt mærke, når noget ikke føles rigtigt, og du er heller ikke i tvivl, når noget føles helt rigtigt for dig. Så hvorfor kan det nogle gange være svært at lytte til det, der er sundt i dig? Det er, fordi du også er født med et intellekt, som tror, at dets opgave er at beskytte dig for enhver pris. Og det kan være så overbevisende i sin fortælling, at du mister tilliden til, at du faktisk godt kan lade dig guide. Fordi intellektet kan være så insisterende kommer vi til at glemme, de mange erfaringer vi allerede har om at vide hvad der er rigtigt og sandt for os.
Jeg vil invitere dig til indimellem at stoppe op og mærke indad. Måske lægger du mærke til bevægelsen i dit åndedræt eller fornemmer, at dine skuldre sænker sig. Måske opdager du en indre ro, en dybere stilhed eller følelsen af en tiltrængt pause. Måske ved du netop dér, at du er nok. At det nok skal gå. Og hvad du har brug for.