Ledelse, trivsel & menneskelig udvikling
Jeg tror på, at vi sammen kan skabe en verden, vi er stolte af at give videre. Og jeg tror på, at en vigtig del af den forandring begynder med os selv og med den måde, vi leder, arbejder og møder hinanden på.
Vi lever i en tid, hvor kravene er mange, tempoet højt og svarene ikke altid entydige. I arbejdslivet skal vi træffe beslutninger, navigere i usikkerhed og skabe resultater, samtidig med at vi tager vare på mennesker og de ressourcer, vi har til rådighed.
Midt i det hele kan vi let miste forbindelsen til den ro, klarhed og dømmekraft, der også er en del af os. Vi kan komme til at tro, at vi skal tænke mere, gøre mere og finde flere løsninger for at komme videre.
Jeg er optaget af, hvad der bliver muligt, når vi i stedet får plads til at standse op og se os selv, hinanden og vores situationer fra nye perspektiver.
Når vi får en dybere forståelse af os selv, kan vi opdage nye muligheder og møde vores ansvar med større ro, åbenhed og tillid. Det kan få betydning for den måde, vi leder og samarbejder på, og for den kultur, vi skaber sammen.
Og det stopper ikke ved arbejdspladsens dør. Den måde, vi har det med os selv på, og den måde, vi møder andre mennesker på, kan også følge med os hjem til vores familier og ud i vores øvrige fællesskaber.
Samtidig rækker de valg, vi træffer i vores virksomheder og organisationer, videre ud i verden. De påvirker de løsninger, vi udvikler, de ressourcer, vi bruger, og det aftryk, vi sætter på samfundet og naturen.
Derfor ønsker jeg at bidrage til en måde at arbejde og lede på, hvor menneskelig trivsel, indsigt og bevidsthed får plads sammen med ambitioner og resultater.
For mig begynder en mere menneskelig og bæredygtig verden med det enkelte menneske – og med de ringe i vandet, vi skaber sammen.
Jeg skaber rum for ledere, lederteams og organisationer, der ønsker at træde et skridt tilbage fra hverdagens tempo og fordybe sig i det, der ligger bag vores vante måder at tænke, arbejde og være sammen på.
Gennem stilhed, nærvær, dialog og udforskning inviterer jeg mennesker til at opdage en anden måde at forstå sig selv, andre og livet på. En forståelse, der kan åbne for større ro og klarhed, frisk inspiration og nye muligheder, som ikke altid er synlige, når vi forsøger at tænke os frem til svarene.
Jeg er optaget af det menneskelige potentiale, der viser sig, når vi ikke hele tiden skal præstere, analysere eller finde løsninger. Når der bliver plads til at lytte, være nysgerrige og lade det velkendte træde lidt i baggrunden, kan nye indsigter opstå. Ideer kan tage form. Perspektiver kan forandre sig. Og det, der før virkede fastlåst, kan vise sig at rumme flere muligheder.
Nærvær og dyb lytning er en vigtig del af mit arbejde. Jeg kommer ikke med en færdig dagsorden for, hvad mennesker skal nå frem til, eller med alle svarene på forhånd. Jeg er optaget af at skabe et rum, hvor vi kan undersøge vores oplevelser med åbenhed, og hvor den enkelte eller gruppen får mulighed for selv at opdage noget nyt.
Min tilgang bygger på en forståelse af, at vi som mennesker rummer naturlige ressourcer, ro og klarhed, også når livet og arbejdslivet føles komplekst. Det handler ikke om at kontrollere vores tanker eller lære endnu en metode, men om at få en dybere forståelse af vores eget sind og den måde, vi oplever verden på.
Det, mennesker tager med sig fra en sådan fordybelse, kan være svært at sætte ord på med det samme. Måske er det en oplevelse af at komme hjem til sig selv. Måske en ny forståelse, en frisk idé eller en følelse af, at mulighederne er større, end de troede.
Nogle indsigter viser først deres betydning senere – i en beslutning, i et samarbejde eller i mødet med dem, vi holder af.
Jeg tilbyder ikke en opskrift på, hvordan mennesker skal tænke eller handle. Jeg skaber rammer for fordybelse og udforskning, hvor der er plads til at opdage det, vi endnu ikke har fået øje på.
Du behøver ikke vide præcis, hvad du søger, eller have et færdigt svar på, hvad der skal forandres.
Måske er du nysgerrig på min tilgang. Måske står du med en udfordring, som kalder på et nyt perspektiv. Eller måske ønsker I som team eller organisation at undersøge, hvordan en dybere forståelse af mennesker kan få betydning for jeres samarbejde og arbejdsliv.
Du er velkommen til at tage kontakt, så vi kan tale om, hvad der kunne give mening i netop din eller jeres situation.
Ledelse Indefra: 1:1 Intensive
Et fortroligt rum til at standse op, finde ro og undersøge det, der fylder. Gennem nærvær og dyb lytning kan nye perspektiver opstå, og du kan få øje på muligheder, der tidligere var svære at se.
Retreats: Fordybelse for lederteams
Tid og rum til fordybelse, stilhed og en dybere forståelse af dig selv og dit menneskelige potentiale. Træd ud af hverdagens tempo, og giv plads til ro, frisk inspiration og nye muligheder.
Trivsel Indefra: Undervisning og udvikling
Undervisning og udviklingsforløb om mental sundhed, trivsel, kommunikation og det at være menneske. Med plads til dialog, refleksion og en dybere forståelse af os selv og hinanden.
Flow Practitioner
En ni måneders kompetence-udviklende uddannelse for dig, der arbejder i en verden med høje krav og komplekse relationer.
Læs om uddannelsen hos Flow Academy
Lumen v/ Trine Høhrmann
Tlf.: +45 27969647
Email: trine@lumeninspire.com
CVR-nr.: 33986890