DECEMBER:

Længes du efter en dybere kontakt med dig selv, hvor du kan træde ind på din egen vej? Den vej, som du mærker er sand for dig?

Måske går du med en følelse af at være “på” hele tiden, og at kontakten til dig selv er forsvundet? Måske føler du dig presset, forvirret eller drænet – og synes, det er svært at mærke, hvad der egentlig er vigtigt?

Vi er alle født med et indre kompas – et indre lys, vi kan navigere efter. Når vi er i kontakt med det, er det lettere at træffe valg, der føles sande og meningsfulde. Vi slipper sammenligning, pres og tvivl og lever i overensstemmelse med det, der betyder mest for os.

Dette forløb er et frirum til dig, der har lyst til at vende blikket indad og lære dig selv at kende på en ny måde. Du behøver ikke vide præcis, hvor du vil hen – det vigtigste er, at du er klar til at møde dig selv med nysgerrighed og åbenhed.

  • Tydeligere mærker, hvad der dræner dig, og hvad der nærer dig
  • Bliver bedre til at sætte grænser og stå ved dine egne behov
  • Slipper overansvar, tvivl og følelsen af at skulle præstere hele tiden

Efterhånden vil du opleve en dybere kontakt med dig selv, hvor ro og klarhed bliver udgangspunktet for dine valg.

Jeg skaber et roligt, kærligt og trygt rum, hvor du kan sænke skuldrene, give slip på det, du ikke længere skal bære, og finde hjem i dig selv. Her er der plads til at lytte til dig selv og stå i verden uden at skulle tilpasse dig. Herfra bliver det tydeligt at mærke den retning, dit indre kompas peger i.

Samtidig bliver du en del af et lille fællesskab af kvinder, hvor I kan spejle jer i hinanden, selvom I står forskellige steder i livet.

Forløbet er en invitation til at vende hjem i dig selv – tilat lade dit indre kompas vise vejen til et liv med mere ro, klarhed og autenticitet.

Jeg inviterer dig ind i et lille, nærværende fællesskab på maks. 5-6 deltagere. Jeg tilbyder to forløb – et online og et hjemme hos mig.

Svendborg – Onsdage kl. 10:00-11:30 (3.12.25, 10.12.25, 17.12.25, 7.1.26, 14.1.26, 21.1.26)

Online – Mandage kl. 19-20:30 (1.12.25, 8.12.25, 15.12.25, 5.1.26, 12.1.26, 19.1.26)

FEBRUAR:

Du er inviteret med på en eksperimenterende rejse, hvor vi over 10 uger dedikerer os til at være nysgerrige på De Tre Principper (3P) og det, principperne peger på.

Hvad mon der sker, hvis vi i en længere periode er vedvarende nysgerrige og undersøgende i forhold til vores oplevelser? Hvad sker der, hvis vi virkelig ser principperne som universelle?

Uanset om du har kendt til 3P i årevis eller er ny i forståelsen, vil dette forløb give dig mulighed for at opdage noget nyt. Når vi eksperimenterer med principperne i vores egen hverdag, bliver det personligt og taler direkte ind i det sted, hvor vi er i øjeblikket. Hver gang vi ser noget dybere, forandrer det vores måde at handle og være i verden på ✨

Vi mødes online på et mindre hold, så der er god plads til fordybelse og personlig dialog. Over 6 fredage fordelt på 10 uger præsenterer Sanne Schroll Lønborg og jeg et emne, der hjælper dig med at dykke dybere ind i 3P. Baseret på emnet skaber vi eksperimenter, som du kan afprøve i din hverdag mellem møderne.

I ugerne mellem møderne modtager du en video, hvor vi går endnu dybere ind i emnet og giver et tvist på eksperimentet, så du kan fortsætte din undersøgelse.

Sted: Online

Datoer: Fredage d. 27.2, 13.3, 27.3, 10.4, 24.4, 8.5

Tid: 12-13:30. Møderne ligger, så du kan tage tidligt fri eller forlænge din frokost og gå på weekend med en skøn følelse af indsigt og ro.

Tilmelding: Hvis du er interesseret i at deltage eller har spørgsmål til forløbet, så skriv til Sanne på sanneschroll@gmail.com.

Bonus: Adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan dele indsigter, spørgsmål og erfaringer både undervejs i kurset og efterfølgende.

Vi glæder os til at dele denne rejse med dig!